Hvorfor du ikke kan tænke dig ud af negative tanker – og hvorfor neutralitet skaber mere ro
Har du prøvet “bare” at tænke positivt?
Har du også – forgæves – prøvet at erstatte negative tanker med positive?
Måske har du hørt dette råd før. Fra en ven, i en bog eller et opslag. Måske har du sagt det til dig selv igen og igen: “Du skal bare tænke positivt.”
Som om det hele handler om at vælge nogle bedre tanker – og så er alt godt.
Og måske har det endda virket kortvarigt. Lige indtil de negative tanker og bekymringer vendte tilbage igen, og du skulle starte forfra.
For mange bliver forsøget på at tænke positivt ikke vejen til mere ro, men starten på endnu en indre kamp – hvor de negative tanker hele tiden skal holdes nede, ændres eller skubbes væk.
Jeg har egentlig stor respekt og nysgerrighed for positiv psykologi. Jeg har læst mange bøger om emnet og bruger selv elementer fra den tilgang – men altid fra et neutralt udgangspunkt.
Hvis man i forvejen er presset, overbelastet eller står i en livssituation med mange bekymringer, kan positiv tænkning nemlig gøre tingene værre – og ende med at belaste endnu mere.
Inden jeg blev bevidst om den metakognitive forståelse, brugte jeg enormt meget mental energi på at forsøge at erstatte negative tanker med positive.
Jeg troede, at hvis jeg bare sagde til mig selv, at alt var godt, så blev det godt. Og hvis jeg tænkte positivt længe nok, ville de negative tanker til sidst forsvinde.
Men det hjalp altid kun kortvarigt.
Og langsomt begyndte jeg at tro, at der måtte være noget galt med mig – siden jeg ikke kunne få det til at virke på den lange bane.
Kan du genkende det?
Hvorfor negative tanker er svære at erstatte med positive
Noget af det jeg begyndte at forstå, var, hvordan sindet faktisk fungerer.
Jeg kan ikke styre, hvilke tanker der opstår – på samme måde som jeg ikke kan styre, hvilke tog der kører ind og ud af Københavns Hovedbanegård. Men jeg kan styre, hvilke tog jeg stiger på – og hvilke jeg lader køre videre.
Tanker opstår automatisk.
De er ikke et valg.
En tanke er ikke virkeligheden – den er et mentalt signal. Et indre billede, en sætning eller en forestilling, som opstår gennem elektriske og kemiske processer i hjernen. Tanker kommer og går hele tiden, ofte uden at vi selv inviterer dem.
Negative tanker er ofte knyttet til trusler, ansvar og behovet for kontrol. Det er en del af sindets måde at forsøge at beskytte os på.
Problemet opstår, når vi begynder at engagere os i tankerne – analysere dem, vurdere dem eller forsøge at ændre dem. For jo mere vi prøver at ændre en tanke, jo mere opmærksomhed giver vi den.
Og opmærksomhed er brændstof.
Hvorfor positiv tænkning ofte holder os fast
Lad os vende tilbage til tog-metaforen og Københavns hovedbanegård.
Forestil dig, at du gerne vil til Jylland – men opdager, at du er steget på et tog mod Malmø.
Uanset hvor meget du forsøger at tænke på Jylland, ændrer det ikke togretningen. Du kan tænke positive tanker om Jylland i timevis – men toget kører stadig mod Malmø.
Det eneste, der virker, er at stige af toget.
På samme måde virker positiv tænkning sjældent, når du allerede er hoppet på et negativt tanketog. Ikke fordi du gør noget forkert – men fordi din opmærksomhed på tankerne holder dig fast.
Neutralitet – det metakognitive alternativ til positiv tænkning
I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at fjerne eller erstatte tanker.
Vi arbejder med at ændre vores forhold til dem, og forholde os neutralt til dem.
Vi kan ikke styre, hvilke tanker der kører ind på vores indre perron – men vi kan øve os i at styre hvilke tanker vi ”stiger på” – og vi kan øve os i at stå af igen, når vi opdager at vi er på vej i den forkerte retning.
Det er en evne, der kan trænes, ligesom en muskel. Jo mere vi træner, jo bedre bliver vi til det.
Men uanset hvor meget vi træner, vil vi indimellem komme til at stige på de “forkerte” tog. Livet sker. Bekymringer og grublerier er en del af det at være menneske.
Forskellen er, at vi kan stå af igen.
Neutralitet handler ikke om ligegyldighed.
Det handler om ikke at engagere sig i tankerne.
Den metakognitive tilgang handler ikke om, at vi ikke må tænke negativt eller bekymre os. Den handler om, at vi tager kontrollen tilbage – så tankerne ikke styrer os, men får lov at være i baggrunden, mens vi lever vores liv.
En lille øvelse i neutralitet
Måske giver noget af det, du har læst her, allerede mening for dig.
Hvis du har lyst, vil jeg invitere dig til en lille øvelse. Det er en øvelse i at observere dine tanker med mindre modstand.
Øvelse
Sæt dig et øjeblik og tag en dyb vejrtrækning.
Læg mærke til, hvilke tanker der dukker op.
Du skal gøre noget ved dem. De må gerne være der.
Du skal ikke forsøge at ændre dem.
Du skal heller ikke prøve at forstå dem.
Du skal bare observere dem, som det de er, nemlig tanker.
Øv dig i at holde dig neutralt til tankerne, uanset om de handler om noget i fortiden eller fremtiden.
Du kan forestille dig, at de er som tog der kører til og fra perronen. Du observerer blot, uden at stige ombord.
Hvis du opdager, at din opmærksomhed pludselig er blevet opslugt at en tanke, så registrere du det blot – uden at dømme dig selv – og sender tanken videre igen.
Du kan forestille dig det, som hvis du opdagede at du var stået på det forkerte tog – du stiger blot af igen og forholder dig igen neutralt.
Fortsæt i 5 minutter, og gør det gerne 1-2 gange om dagen, eller så ofte det er muligt. Så vil du begynde at opleve effekten af at ”være neutral på tankerne”
Ro opstår ikke af bedre tanker – men af mindre kamp
Ro opstår ikke, når tankerne ændrer sig, men når vores forhold til dem gør.
Og for mange er neutralitet det mest omsorgsfulde sted at lande.
I næste indlæg dykker jeg ned i, hvor mange tanker vi faktisk har i løbet af et døgn – og hvorfor sindet automatisk hæfter sig ved bestemte tanker frem for andre. Ikke for at gøre det mere komplekst, men for at gøre det mere forståeligt.
For når vi forstår sindet, bliver det lettere at give slip på kampen.

